Jeg var min egen
værste fjende
Jeg var min egen værste fjende og største selvkritiker
Der skulle op til 8 hjernerystelser før jeg stoppede op og kiggede indad for alvor.
Der blev kaotisk og mørkt indeni i mig. Jeg følte mig flosset og, slidt ned, og mit eget selvværd hang i en tynd tråd. Jeg var min egen værste fjende. Jeg følte mig usikker, utryg og gemte mig for mig selv. Altid søgte jeg efter et kvikfix, ofte ved overspisning, overtræning, eller andre former der havde dulmende effekter. Jeg forsøgte også at lave om på mine omgivelser, så jeg kunne holde ud at være mig.
Min krop forsøgte at fortælle mig at jeg skulle stoppe op og kigge indad, men jeg kendte ikke til andet end at kører hårdt på. Skaderne tvang mig i knæ. Hvis jeg ville opnå et liv i balance, væk fra den selvdestruktive og selvkritiske adfærd, jeg ellers havde gang i. Der lå jeg i sengen, og var flov over ikke at kunne tage varer på mig selv. Jeg var så tyndslidt, og udmattet, at jeg knap kunne overskue at stå op og tømme opvaskemaskinen. Jeg kunne ikke mere og lod alt sejle omkring mig.
Når jeg tænker tilbage på dengang, så kan jeg nu se hvor meget jeg spændte ben for mig. Hvis der ikke var kaos, så søgte jeg kaos, for jeg kunne ikke håndtere mig selv. Alt den uro jeg havde indeni, anede jeg ikke hvordan jeg skulle håndtere. Kun når jeg var flittig og arbejdede hårdt havde jeg en god følelse i kroppen.
Jeg forstod, at uden mit arbejde og flotte resultater følte jeg intet værd. Jeg ønskede at få et andet liv – men hvordan?
Her startede min indre rejse til selvkærlighed og mentaltræning. Med små skridt, som sidenhen er blevet større og større, begyndte jeg at lærer Laila at kende. Hvem var jeg egentlig? hvem var jeg uden mit arbejde?
Lag for lag kiggede jeg på mig selv. Jeg opdagede en meget ulykkelig pige, som ikke var i kontakt med sin egen kærlighed og omsorg. Som skulle yde for at nyde, som intet var værd uden toppræstation. Jeg oplevede at jeg påtog mig en masse skyld og skam, følelser som spændte ben og sugede alt min energi. Kort sagt, så navigerede jeg efter fastlåste begrænsende overbevisninger.
I dag ved jeg, at produktet af hvordan jeg har det, er et resultat af mine tanker og følelser, og de handlinger jeg foretager. Alt kan ledes tilbage til en af de 3 kasser.
Uanset om jeg gør det godt i mit arbejde eller privatliv, er jeg stadigvæk værd at elske. Og vigtigst af alt, jeg kan ikke elske andre mere end jeg elsker mig selv.
Evnen til at give kærlighed oplever jeg i dag, som en brusende bølge der skyller ind over mig. At kunne bidrage med kærlighed, hjertevarme, og livsglæde, har højnet min livskvalitet i en sådan grad, at jeg ikke kan få armene ned. Jeg er taknemlig for min rejse.
Hvad gjorde jeg for at nå hertil?
Jeg trak stikket og, startede i princippet forfra. Stoppede mit erhverv, begyndte på sexologstudiet og tog mentaltraining og performancecoach uddannelsen. Jeg gravede dybt, fik ryddet op i alle mine lag af mangeårige negative overbevisninger og begyndte at handle anderledes. Jeg fik nye gavnlige værktøjer i min værktøjskasse.
Jeg lærte at regulere mine følelser, hvilket er blevet en daglig rutine som i dag ligger på rygraden. Jeg ved hvordan jeg kan påvirke min krop til at blive glad via kropssproget. Fordi vi kan ikke tænke smartere end vi føler. Så når følelser er tyndslidte så ved jeg, at det er tankerne som har ledt i fordærv. Det at forstå, hvor meget der er mit eget ansvar, det hele er mit eget ansvar. Det var noget af en kamel at sluge. Men jeg kunne se fidusen i det, hvilket gav mig håbet og styrken tilbage, for nu viste jeg at der var en vej ud af det fængsel jeg havde placeret mig selv i. Nu vidste jeg hvilke handlinger jeg kunne gøre for at ændre mine tankemønstre og derigennem også mine følelser.
Jeg forstod lige pludselig at det som havde ført mig dertil hvor jeg var nu, var mit eget mindset. For det første, den tilstand jeg befandt mig i. For det andet, hvilken betydning og opfattelse jeg tillagde de oplevelser og ting der var sket for og imod mig. For det tredje og sidste hvilke strategier jeg brugte. Det vidste jeg efter, at have forstået og accepteret, at det var mit ansvar, hele vejen igennem. Tillykke til mig.
Vi lærte systemer til at navigere og få det bedste resultat ud af dagen. Et spørgsmål som blev stillet ofte, hvordan vil du gerne ha det? Ikke hvordan har du det? Det øgede min bevidsthed på hvad jeg egentlig ønsker at tiltrække. Jeg opdagede hvor ofte jeg var i modstand, en slags forsvar, eller en offerrolle, i hvert fald det modsatte af at tage fuldt ansvar, så langt var jeg kommet.
Modstand er sådan en tilstand hvor jeg egentlig føler mig hæmmet, fordi jeg er ikke fri, til at gøre det som jeg ønsker i god energi. Det er bremsende, begrænsende, og det modsatte af udvikling, som jeg egentlig gerne ville være i. I dag mærker jeg stadigvæk modstand af og til, men nu genkender jeg den, og jeg betragter den som en information, om hvilken tilstand jeg befinder mig i. Før kunne jeg faktisk godt lide modstanden, det tog mig lidt tid at indrømme. I dag ved jeg at det er en offerrolle, men også en følelse af noget trygt og godt, som jeg genkender fra tidligere i mit liv. Men jeg står stille i modstanden, helt stille, eller faktisk måske mere nedadgående, hvilket er endnu værre. Jeg er jo ikke sådan en der står stille vel. Jeg er jo hende der selvudvikler og gror i den rigtige retning. For vi flytter os hele tiden, og bliver bedre og bedre til det vi gør, og jeg var blevet mega god til at fortælle mig selv, at jeg var uønsket og ikke god nok. Den del er jeg færdig med. Jeg øver dagligt på mit nye jeg og, på at gøre fuldstændigt det modsatte, nemlig at rose mig selv og, være min egen bedste ven. For nu forstår jeg hvor vigtigt det er, og hvor meget det betyder for mig. Og mest af alt det frigiver plads på harddisken, at give slip på modstanden.
Igennem sexologstudiet, kom jeg i kontakt med alt fra skyld og skam, skyggesider, tilgivelse, projiceringer, masker, det indre barn, dramatrekanten og meget mere. Det fik mig til at rydde op, og ikke blot feje alt ind under gulvtæppet. En fantastisk tid, hvor jeg fik indblik i den menneskelige psyke. For hvor er det vigtigt, hvert lille punkt jeg har gennemgået, har givet mening. Det har givet mig en forståelse af hvordan jeg fungerer som menneske og hvor mange ting jeg skal lærer at navigere i. Det indre barn som stadigvæk dukker op, men som jeg nu genkender, og behandler kærligt. For min oplevelse er netop, at når jeg omfavner mig selv med omsorg, tilgivelse og ingen fordømmelse, så forsvinder smerten nærmest som dug for solen.
Det giver så meget tryghed og tro i og på mig, at kende mig selv dybere, og være tilgivende, også selvom mine handlinger ikke altid er optimale. At kunne rumme både mine lyse og mørke skygger. I dag tror jeg på at kærlighed kan opløse alt, så når der er ubalance og frustration, så ligger der et budskab i det, og det kan eksempel være fravær og mangel på kærlighed og selvomsorg.
Det seksuelle.
Jeg havde i perioder ingen lyst til at få lyst.
Jeg ved nu at alt hænger sammen, min lyst til sex og det at være intim med et andet menneske, med hvordan jeg ellers går rundt og har det.
Lyst og sex er så stor en urkraft i os kvinder og, det mærker jeg allermest i selve liderligheden, i lysten selv. I dag kan jeg selv tænde og slukke for lysten, igennem vejrtrækninger, lyde og bevægelser. Så er spørgsmålet bare om jeg har lyst til at få lyst. Hvilket kan afhænge af min egentlige tilstand.
Jeg føler i dag at jeg omfavner hele livet, alt det gode, skønne og dejlige der følger med at tage ansvar for mig, også når det stormer, for jeg ved at alle følelser er ok og at, det er min reaktion der afgør min mentale styrke. Her indbefattet et skønt sexliv.
I dag ved jeg at det handler om min indre kvalitet af liv, ikke min ydre styrker, for mine ydre styrker skal nok følge med og bliver påvirket af min indre tilstand og mindset.
Fra min egen værste fjende til selvkærlig
Jeg er så meget på vej, opadgående, jeg elsker livet, alle dens facetter og, også når det bumler lidt derudaf, for jeg ved at jeg udvikler mig og, ikke afvikler som jeg gjorde før. Gennemsnittet af mine følelser er steget markant, jeg er nærmest blevet afhængig af at have det godt, kontra at have det dårligt. Det at forstå hvor meget livskvalitet der ligger i at slippe modstanden, gøre mig fri, stå ved mig selv og i den grad være stolt og kærlig overfor mig selv.
Det kommer til udtryk i flere skønne elementer af mit liv, mine relationer, min energi, mit humør, min taknemlighed, mit arbejde, min evne til at rykke derhen hvor der er god energi og evnen til at få ting til at vokse. Det føles som om livet vokser på mig, og jeg bidrager til noget der er større end mig selv. Jeg har sluppet offerrollen (Skulle den dukke op, så siger jeg goddag og tak for informationen den medbringer, og så er det videre i opadgående retning, fri af modstanden) Mine følelser, positive eller negative, er mine venner, ikke modstandere. Jeg elsker at opleve hvordan jeg værdsætter små ting meget mere end før, så jeg ikke konstant er på jagt efter et nyt fix. Men rent faktisk er i stand til at være og nyde, nu og her. Jeg smiler til verden og den smiler igen, det ordsprog har fået en langt større betydning for mig end nogensinde før. Det er mit ansvar og jeg tager det. Jeg kan, jeg vil, og f… gør det.
Jeg er min egen lykkes smed. Jeg ved i dag at det kommer indefra og ikke udefra. Af kærlighed til mig og min fantastiske omverden.
Jeg deler dette med dig. Fordi jeg brændende ønsker mig, at du skal føle dig fri, glad, elsket for den du er, allerhøjst af dig selv. Du er nemlig præcis som du skal være.
